Spillemanden

(Poul Dissing – Halfdan Rasmussen, men fremført mesterligt på Furlejren 2004 af Jørgen Dickmeiss)


Jeg er en fjollet spillemand, jeg spiller for enhver.
Jeg spiller solen op bag fjerne skove
Jeg spiller for den blanke himmel og de grønne træer.
Jeg spiller børn i søvn, når de skal sove.
Og føler du dig fredløs som en lille skræmt kanin,
så spiller jeg dig rolig på min drømmeviolin.
||: Bib bib bib bibelidib bi di be dibe bipelidib . . . . . . . . :||

Jeg er en tosset spillemand, som også er lidt skør.
Jeg spiller klovn for folk, der er normale.
Jeg spiller for de triste, så de bliver i godt humør.
Og jeg spiller de forrykte splittergale.
Og møder jeg en alvorsmand, som aldrig er blevet til grin,
så spiller jeg ham fjantet på min drømmeviolin.

Jeg er en lystig spillemand, jeg går fra sted til sted.
Jeg spiller dagen fuld af glade sange.
Jeg spiller natten stille, så dit hjerte kan få fred.
Og jeg spiller sjælen tryg, når du er bange.
Og ligner du en tudse, der har drukket brændevin,
så spiller jeg dig dejlig på min drømmeviolin.


Jeg er en gammel spillemand, der drømmer uafbrudt.
For dem der aldrig drømmer lever ikke.
Jeg spiller dig et eventyr, hvor alt bliver godt til slut.
Jeg spiller for de lyse øjeblikke.
Og vil du med til drømmeland og bruge fantasien,
så skal du bare lytte til min drømmeviolin.