Nyheder
Forsiden
Ris, ros og debat
Nyhedsbrev

Furlejren
Hvad er Furlejren
Gæster
Lejrens adresse
Lejrpladsen
Furske folkemelodier

Årets lejr
Vejledere
Tilmelding
Årets Folder

Billeder
Fotos 2009
Fotos 2008
Fotos 2007
Fotos 2006
Fotos 2005
Fotos 2004
Fotos 2003
Fotos 2002
Fotos 2001
Tegninger 2000
Gamle fotos

Foreningen
Vedtægter
Medlemskab
Generalforsamling 2009
Generalforsamling 2008

Kontakt
Kontaktpersoner

Links
Vi anbefaler:

 

 

Bestyrelsens beretning

til

Furlejrforeningens  generalforsamling
den 3. oktober 2009


Årets lejre
Fur7 og Fur11 den 5. – 16. juli. Vi afprøvede i år for første gang en ny model for en furlejr, idet vi åbnede mulighed for, at man kunne nøjes med at tage de første 7 dage af den lange lejr. Det betød at lejren var fyldt i de første dage med 90 deltagere heraf 26 unge under 18. Efter de 7 dage var vi 62 deltagere heraf 16 børn og unge under 18.
Det er første gang i flere år at denne lejr har været fyldt. Lejren havde fire annoncerede vejledere, men Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik på grund af uforudsete begivenheder. De to andre vejledere Tanja og Nico Welan klarede dog opgaven alene med stor succes, og som sædvanligt meldte deltagerne også selv ind med aktiviteter der fuldt ud dækkede alle døgnets vågne timer.
Vores indtryk er, at modellen med to lejre i en, fungerede godt. Der var naturligvis mest power på de første dage, men ener-gien blev fastholdt hele perioden, selv om vi ikke var helt så mange til sidst.
Den nuværende bestyrelse vil dog foreslå at vi skal have op-strammet overgangsdagen.

Fur 8 den 17. – 25. juli. Endnu en fyldt lejr med 90 deltagere heraf 41 børn og unge under 18.
Lejrens 3 musikvejledere Jesper Vinter og Anja Præst Mikkelsen samt Ove Andersen og dansevejleder Birthe Jørgensen satte effektivt gang i musikken og dansen både hos unge og voksne.
Igen en ”lejr2” med rigtig meget energi, og denne gang et hi-storisk stort børne-ungeorkester.

Til begge lejre skal der lyde en stor tak til alle de lejrdeltagere, der på eget initiativ satte talrige aktiviteter i gang. Igen i år har dagens program på begge lejre været så tæt pakket, at det har været helt umuligt at være med til det hele.

Bestyrelsen vil gerne fremhæve tre positive forhold:
For det første har der i år været en pæn tilgang af nye lejrdel-tagere. Det er dejligt! Uden nyt blod sker der ingen udvikling.
For det andet har der været en god udvikling i folks iver i at deltage i opgaverne. Og det gælder både voksne, unge og børn.
For det tredje er der i stigende grad mange børn og unge der deltager i både musik og dans. Det tegner godt for både for-eningens og folkekulturens fremtid.


Forhåndstilmeldte deltagere, afrundet antal
Periode 1
2009: 90/60
2008: 70
2007: 80
2006: 85

Periode 2
2009: 90
2008: 100
2007: 90
2006: 90

Økonomi
Der henvises til omdelt regnskab.

PR
Som fast PR-medie har vi fortsat hjemmesiden, som bestyres af Meinhardt Jacobsen med kompetent hånd. Hjemmesiden besøges i gennemsnit af lidt under 40 personer om ugen, idet der naturligvis er særlig mange når tilmeldingen åbner og når lejrene er slut. Årets folder benyttede samme lay-out som sidste års folder, et lay-out som vi i bestyrelsen er meget tilfredse med! Vi sendte igen flere foldere ud til hvert medlem, og opfordrede i et følgebrev folk til at uddele til venner og bekendte med interesse for dansk folkekultur.
Vi har som noget nyt introduceret, at tilmeldingen starter på et meget veldefineret tidspunkt. Det har været nødvendigt for at sikre alle lige muligheder for at komme med på meget populære lejre.
Inden årets Højbystævne fik vi fremstillet en flyer med omtale af Furlejrforeningen, så vi havde lidt reklamemateriale til om-deling.

Anskaffelser
Der er indkøbt 2 nye gruekedler.
Der er indkøbt 3 store gasblus (kaldes kogeskamler), som viste sig særdeles effektive.
Der er indkøbt nyt solvarmeanlæg, som viste sig ikke at fungere til vores formål. Det var heldigvis ikke så dyrt og vi sælger det igen til højstbydende.
Der er indkøbt ny container. Her skal lyde en stor tak til Jan Haase, som har været faglig konsulent på opgaven.
Der er indkøbt diverse nye køkkenting.
Der er indkøbt to parasoller, hvoraf den ene allerede er gået i stykker!
Der er indkøbt 10 tøndeformede skamler med mange anvendelsesmuligheder.
Line Hoffmann har, for sidste års øloverskud, udvidet beholdning af rekvisitter til brug ved børnedansen.

Vinterøkonoma
Kirsten Sanggaard havde påtaget sig opgaven og løste den som altid perfekt og til alles tilfredshed.
Tusind tak for det.

Planer
- Der arbejdes videre med at forbedre beholdningen af køkkenudstyr.
- Solvarmeanlæggets fremtid overvejes.
- Vi overvejer hvordan lejrindkøberens opgave kan forenkles.
- Vi læser alle forslag i forslagsbogen og besluttet os for, hvilke vi ville gennemføre.


Bestyrelsen
Bestyrelsen i denne periode har haft følgende sammensætning:
Formand Kjeld Nørgaard
Kasserer Per Brink-Vilsen
Medlem Peter Jansen
Medlem Meinhardt Jacobsen
Medlem Torben Jørgensen
Suppleant og referent Ella Jørgensen
Suppleant Marie Hanghøj

Der er blevet afholdt 4 meget hyggelige møder hvor der, ud over det egentlige arbejde, hver gang er blevet spillet og indtaget god mad og drikke.

Bestyrelsen takker alle der har ydet en indsats!

 

Generalforsamling og genforeningsweekend 2009

Kære medlem af Furlejrforeningen*

Det vil glæde os at se dig til genforeningsweekend og generalforsamling lørdag og søndag den 3. – 4. oktober 2009 fra klokken 13 på Vestfyns Efterskole, Nørremarksvej 21, 5690
Tommerup.

Program
Lørdag kl 13: Ankomst. Man skriver sig på en opgave (vi bruger en papirsæk af samme type som vi bruger på lejren)

Kl 14 – ca 17: Generalforsamling med indlagt kaffepause med servering af kage og porsesnaps (porsen er sanket på Fur denne sommer).

Samtidigt: Anja Præst Mikkelsen vil med sædvanlig entusiasme spille musik sammen med alle børnene. Måske munder det ud i en koncert af fursk storhed!

Kl 17 – 19: Fælles madfremstilling, borddækning og –pyntning, buskspil og hygge.

Kl 19 – ??.??: Festspisning.
Menu: Der bliver serveret en lækker middag fremstillet efter de bedste furprincipper Hertil
serveres røde og hvide vine, øl og vand.

Kl ?? – ??: Musik, dans og underholdende indslag. De tre garvede furlejrdeltagere Gunner,
Torben og Jens D. vil starte løjerne.

Søndag kl morgen: Morgenmad og almindelig fælleshygge. Herefter hjemrejse.

Vi har i år indført en beskeden brugerbetaling på 50 kr pr person over 5 år for alle der deltager i spisning og overnatning.
Overnatning foregår i klasseværelser på eget medbragt underlag i egen medbragt sovepose.
Hvis man ikke er bange for at fryse, er der også mulighed for teltslagning.
Hvis man kun ønsker at deltage i generalforsamlingen er det selvfølgelig gratis.

SU: Senest mandag den 28. september.
Tilmelding til Kjeld Nørgaard, meget gerne på et postkort fra Fur, hvis du har et som du ikke fik sendt i sommer.
Postkortadresse: Espedalen 19, 8240 Risskov
Telefon: 8621 2255
Mail: kjeld @ mykor.dk

Kærlig hilsen
Bestyrelsen

* medlem er enhver der har har deltaget i mindst en af de seneste to års lejre, samt vejledere, bestyrelse og revisor

 


Hvis man er interesseret i at modtage en kopi af regnskabet og/eller referat fra generalforsamlingen, er det muligt at få et tilsendt ved at maile til kjeld@mykor.dk

 

 

¨